Tab og dermed sorg er en del af livet, men for mange kan den være svær at håndtere og lære at leve med. Der findes forskellige sorgtilbud og de virker for mange, men ikke for alle.
CaMorso er et alternativ til mere traditionelle sorggrupper.
Her bearbejdes sorg og tab gennem vandringer i naturen. Til disse vandringer vil der være tilkoblet ressourcepersoner, som kan støtte hver enkelt undervejs.
Når du går en CaMorso, ved du, at de andre deltagere også har mistet og bærer på en sorg. Derfor er der en fælles grundtone, der emmer af varme og respekt.
Ingen nat er så sort, at lyset ikke er der
Paul-Helge Haugen
Gå ud i mørket
Det isnende mørke
Det sviende mørke
Det blinde mørke
Gå tværs igennem
Gå ud og se
Det handler om at gå ud og se, og om at være vor næstes næste.
Hvem henvender en CaMorso sig til?
De fleste mennesker, når de oplever sorg, gennemlever en almindelig sorgproces. Det vil sige at vi gennem livet knytter relationer og kærlighedsbånd. Når relationen eller det menneske, man har knyttet bånd til, mistes, enten ved dødsfald eller evt. skilsmisse fyldes vi af sorg og savn, og det kan være vanskeligt at komme videre i livet.
“Sorg er hjemløs kærlighed”, den kærlighed, vi nærer til en relation eller til et elsket menneske, som nu ikke længere har noget hjem.
Her er forskellige bud på sorg:
Ventesorg – et liv i uvished.
En sorg der ikke knytter sig til et dødsfald, men til en tilstand, man kan befinde sig i, når noget tragisk eller livsomvæltende sker, uden at man ved, hvordan det vil forløbe og hvornår det ender.
Relationssorg – tab af en vigtig relation ved brud eller død. Kan efterlade en følelse af tomhed.
Forventningssorg – står overfor et uundgåeligt fremtidigt tab.
Den subtile, men vedvarende sorg – der følger med livets skuffelser, uopfyldte drømme, kan være svær at sætte ord på.
Der kollektive sorg – som vi oplever som samfund ved store tragedier eller tab, der påvirker os alle.
Når minder bliver broen til det, vi har mistet
Skilsmisse, fyring, forsvunden person, dødsfald, tab af kontakt med børn, forældre eller andre relationer, tab af hjem ved brand, konkurs m.m. Der kan være mange grunde til at føle sorg.
Sorgen er som et pendul der bevæger sig mellem sorgen og hverdagen. En sang, et sted, en duft, et billede, et minde kan bringe pendulet i svingninger. Den gængse tilgang til sorg har i mange år handlet om, at sorg er noget “vi skal komme over”, og vi skal “komme videre i livet”. Vi skal gennemleve et såkaldt “sorgarbejde” med forskellige sorgfaser, som menes at være nødvendigt for, at “at få sagt ordentligt farvel”, “talt ud”, “grædt ud” for på “ret” vis at kunne “slippe det tabte”.
I den nyere tilgang og forståelse af tab og sorg, som hører under den narrative tankegang, bliver tabet ikke noget endeligt, men i stedet en invitation til en ny relation med det der var og som nu ikke er her længere. Vores minder og historier vil leve videre i os.
Vær tålmodig og bevar håbet.
Planlagte Camorsoer
Camorso på Mors
- 8.- 11. oktober 2026
- Karby Kuber
Pilgrimsvandringen er en oplevelse for krop, sjæl og ånd.
På PilgrimMors kan du altid finde vej, for du kan bare blive bag ved Inger.
Og Kirsten samler dig op, hvis du bliver skadet.
Derfor er Pilgrim Mors også det helt rigtige valg, hvis du er førstegangs-pilgrim!
CaMorso i billeder
Dette galleri rummer øjeblikke fra CaMorso i det forgangne år.
Fotografier fra vandringer i naturen, hvor skridt, stilhed og nærvær fik lov at fylde.
Billederne fortæller ikke hele historier.
De fastholder stemninger, pauser og små øjeblikke undervejs —
øjeblikke, der opstod i bevægelse og i fællesskab.
Her er ingen perfekte rammer eller iscenesatte øjeblikke.
Kun det, der var — og det, der blev delt.
Hvad kan du få ud af at deltage i en Camorso:
At vandre i naturen og bruge sin krop og sine sanser – at dele sin sorg og tanker med andre, der ved, hvad man taler om - det er, hvad CaMorsoen giver mulighed for! Det var intense døgn med plads til gråd og grin og en god træthed i kroppen. Og alt var fint tilrettelagt, med nænsomhed og omtanke og stor hjælpsomhed fra arrangører og frivillige, så jeg trygt kunne overlade alt det praktiske til dem og bare hvile i vandringen, naturen og samværet.
Nanna